Sorg

Sorggruppe for unge

Har du mistet en forælder, bedsteforælder, søskende, ven, kæreste eller et andet menneske, som stod dig nær? Savner du et sted, hvor der er plads til at tale om sorg og savn, om døden og livet – og om alt det, der kan være svært at dele med andre?

I sorggruppen møder du andre unge, som også har mistet. Her er der mulighed for at dele erfaringer, lytte til andres historier og undersøge, hvordan sorgen kan få plads i livet.

Sorggruppen er for unge mellem 18 og cirka 30 år og ledes af studiepræsterne.

En gruppe består typisk af 8 deltagere og mødes 8 gange. Efter forløbet inviteres deltagerne desuden til en genforeningsaften efter 3 måneder og igen efter 6 måneder.

Vi starter en ny sorggruppe i efteråret. Datoerne offentliggøres, så snart de er fastlagt.